

Skrotpriser
Skrotpriserne følger de internationale metalmarkeder og kan ændre sig fra dag til dag. Vi opgiver derfor ikke en fast prisliste på siden. I stedet får du en skrotpris, der matcher markedet den dag, vi modtager eller afhenter dit skrot.
Gendan er skrothandler i Næstved og bygger på over 100 års samlet familieerfaring i genvindingsbranchen. Vi vejer dit skrot på stedet, vurderer det ud fra materiale og renhed og udbetaler betalingen med det samme.
Sådan fastsættes skrotpriserne hos Gendan
Skrotpriserne følger de internationale metalmarkeder og vi fastsætter dem ikke vilkårligt.
For metaller som kobber, messing, aluminium, zink og bly følger vi London Metal Exchange (LME) og justerer priserne løbende i takt med udviklingen der. Jern og stål prissætter vi lidt anderledes: her bruger vi, ud over LME, også udvalgte branche-indeks.
Medmindre du aftaler andet med os, baserer vi alle tilbud på metal på dagens pris. Den pris, vi oplyser, gælder den dag, vi modtager eller afhenter dit skrot.
Kontakt os for et opdateret tilbud.

Skrottyper vi tager imod
Vi køber langt de fleste typer jern- og metalskrot fra både private og erhverv. Herunder kan du se de fraktioner, vi typisk modtager. Hvis du ikke ser den skrottype, som du vil indlevere, så kan du ringe og spørge.
Hvad påvirker prisen på dit skrot?
Ud over markedsprisen afhænger din pris af fire ting: materialetype, renhed, legering og mængde.
Kobber, jern, aluminium og de øvrige metaller har hvert sit prisniveau på verdensmarkedet, så materialetypen sætter rammen for prisen.
Derefter ser vi på renheden. Jo renere og mere ensartet dit skrot er, desto bedre afregner vi det. Blandet eller forurenet skrot, for eksempel med plast eller andre metaller, kræver mere sortering, før vi kan sende det videre til genanvendelse.
Består dit skrot af en legering som rustfrit stål, messing eller hårdmetal, prissætter vi det efter, hvilke metaller legeringen indeholder. Og jo større mængde du kommer med, desto mere effektivt kan vi håndtere det, hvilket ofte giver dig en bedre pris.
Er du i tvivl om sortering, kan du kontakte os. Vi rådgiver dig gerne, både før og når du afleverer skrottet.


Find os her
Mandag – torsdag: 07.00 – 15.30
Fredag: 07.00 – 13.00













